PSYKOTERAPI

- blogindlæg








billede fra pixabay.com

Kender du til overtænkning eller tankemylder?

Udgivet den 19 februar 2024 |Christa Lunn | Psykoterapeut

Rigtig mange af os oplever i perioder af vores liv, at tankerne fylder for meget.

Det gør de ofte, når vi oplever “knubs i livet”. Når “knubs” opstår, udløser de ofte en negativ tanke, som udløser en ny negativ tanke, og endnu en, og endnu en.

”Knubs” kan være noget du har oplevet - du ikke kan give slip på:

Burde jeg have sagt noget andet? - “ Skulle jeg have gjort noget” eller

Det kan også være bekymringer om fremtiden, der fylder meget: Hvad nu hvis jeg ikke løser mine opgaver godt nok? - Hvad hvis jeg bliver syg igen”?

Måske er du rigtig god til at analysere alt det du gør – f. eks.: ”Skal jeg vælge de røde roser eller de hvide, eller skal de blandes eller skal de være lyserøde - skal jeg lave frikadeller eller krebinetter?”, og når du har besluttet dig, bliver du ofte i tvivl om det du beslutter er rigtigt.

Ud over det (som om det ikke var rigeligt:-)), er du sikkert også stødt på at du i tankerne kritiserer dig selv: “ det er jeg heller ikke god til” - “ jeg siger altid noget dumt”, og måske føler du dig anspændt i mange situationer.

Hvis du kan kende dig selv i noget af det du lige har læst - og gerne vil ændre på det - kan jeg fortælle dig, at du har mulighed for at ændre det.

Det forudsætter, at du træner i brugen af nogle værktøjer, som jeg kan gi’ dig.

Du er velkommen – uforpligtende - til at kontakte mig.

gå til forside og kontakt